Min yndlings calathea.

Calathea, ‘ca-la-TE-a’ med tryk på ‘the’, ofte kaldet fiskeben, er nogle af de smukkeste stueplanter i handlen, hvis du spørger mig.

De har ofte unikt mønstrede blade, der folder sig ud om dagen og lukker sig sammen om natten. De er små kunstværker i hjemmet.

Jeg får altid øje på Calatheaer i handlen. Deres mønstre er spændende – og så kan jeg ikke lade være at blive facineret af (eller holde op med at snakke om) den måde dens blade bevæger sig i takt med dagens lys – det er et helt almindeligt naturfænomen men det føles som magi.

Plantefakta for Calathea (Fiskebensplante)

  • Familie: Marantaceae
  • Navn: Calathea
  • Populærnavn: Fiskebensplante, Bønneplante
  • Vanding: Hold jorden jævnt fugtig, men ikke vandmættet
  • Gødning: Mild gødning hver måned i vækstsæsonen
  • Placering: Væk fra direkte sollys
  • Lysbehov: Foretrækker indirekte, diffust lys
  • Oprindelse: Tropiske områder i Syd- og Mellemamerika
  • Anvendelse: Dekorativ indendørs plante
  • Funktion: Skaber et dynamisk og farverigt miljø

De mest almindelige problemer med Calathea (fiskeben)

Calathea er kendt for sin skønhed, men den kan være udfordrende at få til at trives.. Her er nogle typiske problemer, som du kan støde på:

Brune blade på fiskeben

Oftest forårsaget af for lav luftfugtighed eller kalkholdigt vand.

Gule blade på fiskeben

Kan være et tegn på overvanding eller dårlig dræning.

Bladene falder af

Hvis fiskeben mister blade, kan det skyldes for lav luftfugtighed eller træk.

Mangel på bladbevægelser

Calathea-blade skal bevæge sig i løbet af dagen; hvis de ikke gør det, kan det være et tegn på utilstrækkeligt lys.

Calatheas oprindelse

Fiskebensplanten kommer fra de tropiske skove i Syd- og Mellemamerika, hvor den vokser under skovens baldakin. Her  trives den under fugtige, skyggefulde forhold, en kvalitet, der gør den ideel til indendørs miljøer, der efterligner disse forhold.

Calatheas evne til at tilpasse sig indendørs forhold kombineret med dens visuelle appel har gjort den til en elsket plante i mange hjem. De bevægelige blade bringer en følelse af naturens skønhed og ro ind i vores dagligdag.

en_USEnglish